Cornelis Vreeswijk er en af de helt store kunstnere i Sverige – men sandelig også i Danmark, hvor hans smukke sange som visen om de atten svaner, Felicia adjø og Veronica stadig har et meget stort publikum. Det har hans viser med mere ”bid” i nu også, fx Deirdres Samba, Nogle går rundt i udtrådte sko og Jeg havde engang en båd.
Cabaret-portrættet CORNELIS kommer hele vejen rundt om ham. Hans smukke sange. Hans indignerede sange, og mellem sangene fortælles historien om hans stormombruste liv og karriere med damer og druk, succes og censur, fængselsophold og forsidehistorier.
CORNELIS fremføres af Teatret OPtimis med Allan Høier som sanger/skuespiller og Allan Thorsgaard som guitarist/sanger/skuespiller i Bo Skødebjergs instruktion.
Arrangør: KulturStationen